Klimarapport 2022
Vores klimarapport tager udgangspunkt i, hvor meget drivhusgas vi som virksomhed har udledt i 2022, og hvad vi vil gøre for at reducere vores klimapåvirkning.
I 2022 udvidede JDH-familien med 10 skønne nye medarbejdere, hvilket også har resulteret i flere diesel og elbiler. Sammen med vores el- og varmeforbrug udgør de scope 1+2, som fra 2021 til 2022 er steget med 36%.
Samlet set har vi i 2022 udledt 94 ton CO2e i scope 1+2, mens vi i scope 3 udledte 1182 tons CO2e. Vores klart største udledning kommer derfor fra scope 3, der bl.a. er udledningen fra byggematerialer, affaldshåndtering og medarbejdernes egen kørsel til og fra arbejde. I 2022 har vi reduceret vores udledning i scope 3 med 103 tons CO2e – svarende til 8%.
Alt i alt er det derfor lykkedes os at reducere vores samlede udledning med 6% fra 2021 til 2022.