praktik

Kom i praktik som bygningskonstruktør i Smilets By!

Hos JDH-BYG ser vi det som en naturlig del af vores ansvar at bidrage til udviklingen af den næste generation af bygningskonstruktører. Samtidig oplever vi, at et praktikforløb er en gensidig læringsproces, hvor du som studerende bidrager med frisk viden og nye perspektiver, der også udvikler os som virksomhed.

Som praktikant bliver du en del af vores projekteringsafdeling, hvor du bl.a. får hands-on erfaring med totalentrepriser, bygherrerådgivning, nybyggeri og ombygninger for private. Her får du mulighed for at arbejde med virkelige projekter og tage del i en hverdag, hvor faglighed og udvikling går hånd i hånd.

Et praktikforløb hos os er for dig, der ønsker at fordybe dig i projekteringens mange faser, og samtidig brænder for at skabe innovative og cirkulære løsninger.

Hvad kan du forvente?

Erfaring med projektstyring og projektering
– kom tæt på arbejdet med at udvikle og planlægge byggeprojekter.

Indsigt i byggebranchens komplekse processer
– fra idé til færdigt byggeri

Et stærkt team
– der er drevet af en fælles passion for at gøre en forskel

En fast praktikvejleder
– vi sørger for, at du får sparring og støtte hele vejen igennem, og evaluerer løbende praktikforløbet i takt med din udvikling

Et inspirerende arbejdsmiljø
– hvor kultur, samarbejde og sammenhold er i fokus.

Goder i hverdagen
– du får frokostordning og en erkendtlighed for din indsats.

Hør det fra en tidligere praktikant

”Hos JDH-BYG bliver du en del af en proaktiv tegnestue inden for biogent byggeri. Her får du hands-on erfaring, et stærkt fællesskab og spændende projekter, der udfordrer og udvikler dig. En praktikplads der uden tvivl kan anbefales!”

– Tidligere praktikant Anders Sejersen

Hvem er projekteringsafdelingen?

Vores afdeling består af et ungt og energisk team af arkitekter og konstruktører, der brænder for at udfordre status quo og har ambitioner om at rykke byggebranchen gennem innovative løsninger og brug af biogene, genanvendelige og genbrugsmaterialer.

Teamet består af otte dedikerede medarbejdere, der hver især bringer unikke kompetencer og personligheder til bordet, og som alle ønsker at hæve barren for, hvad der er muligt inden for fremtidens byggeri.

Denne ambition, kombineret med vores dybe forståelse for bygbarhed og materialer, gør os til en stærk partner i både små og store projekter.

Play Video

Kontakt Kristian

Kristian Kruse

Kontakt Per

Per holt johannesen

Kontakt Simon

Simon panduro nygaard

Kontakt Rikke

Rikke Winding