4 til 1 planet

4 til 1 planet

Med støtte fra initiativet “Boligbyggeri fra 4 til 1 planet”, skal vi opføre dette eksempelbyggeri, som projekteringsafdelingen har designet.

Formålet med 4 til 1 planet er kort sagt at skabe boliger der tager hensyn til de ressourcer, vi har til rådighed på vores planet.
Initiativet er sat i værk af Realdania og Villum Fonden. Helt konkret aktiverer og støtter initiativet derfor en række udvalgte aktører til at udvikle og opføre eksempelbyggerier, hvis mål alle er at ramme en CO2e-udledning på maks. 2,5 kg CO2e/m2/år.

Vores eksempelbyggeri, EcoModul, er et innovativt halvanden plans hus på 150 m², som har et minimalt fodaftryk på lige knap 80 m². Med Ecomodulet ønsker vi at bruge materialer, som Jorden kan nå at regenerere inden for de 50 år, som man i en livscyklusanalyse fastsætter et hus’ levetid til at være. Derfor vil vi fokusere på at bruge groede materialer; træ i taget, halm i ydervæggene, træfiber- og papirisolering i dækket og taget, terrændæk sat på kampestensfundamenter.

Huset typelogi i sig selv, kan bidrage til reducere udledningen, ved et markant mindre fodaftryk, på trods af samme antal bruttokvadratmeter.

Ved at udnytte rummet i taget i et halvanden plans hus, så kunne vi faktisk reducere 22% af overfladearealet. I Ecomodul udnyttes taget fuldt ud med f.eks. indskudte hemse, hvor der kan blive plads til opbevaring eller et lille legeværelse. På den måde er livet tænkt ind i arkitekturen.

Missionen er at inspirere og flytte betydelige markedsandele fra konventionelle typehuse til denne absolut bæredygtige boligform.

Byggeriet skal stå færdigt i 2026.

Fakta

Bygherre:
Ukendt – ved interesse ring på +45 77 77 05 12

Roller:
Opføres som totalentreprise inkl. projektering og rådgivning af JDH-BYG.

Omfang:
Bolig: 150 m²

Samarbejde:
Realdania
Villum Fonden
Transition
Walther Rådgivende Ingeniør

Opført:

Opføres senest i 2026

Kontakt Kristian

Kristian Kruse

Kontakt Per

Per holt johannesen

Kontakt Simon

Simon panduro nygaard

Kontakt Rikke

Rikke Winding